Vinterens Indre Rum

Kristian Humaidan/Søbygaard ÆRØ

31 januar 2026
Søbygaard

Vinterens Indre Rum er en meditativ lydoplevelse i vinterlandskabet omkring Søbygaard på Ærø.

Dato: Lørdag d. 31.01 kl. 15.00 og kl. 16.00 + evt. Søndag d. 01.02, hvis lørdagen bliver fuldt booket.

Deltag i lydrejsen kl. 15.00 eller kl. 16.00 (max. 20 pladser pr. lydrejse).
Tilmelding sker på kontakt@soebyaard.dk eller på sms 30 53 59 58.

Med trådløse høretelefoner guides deltagerne gennem naturen, mens musik, lyd og fortælling smelter sammen med lydene af vindens sus, fugle og egne skridt i landskabet. En stor del af lydene er optaget på og omkring Søbygaard, og blander sig med hiphopbeats, synths og vokalharmonier til en unik lydrejse.

Lydrejsen er skabt særligt til stedet og årstiden og inviterer til ro, fordybelse og opmærksomhed. Undervejs åbner et poetisk lydunivers sig, hvor vinterens stilhed og naturens tilbagetrækning spejler vores egne indre rytmer.

Lydrejsen er for alle aldre og foregår både inde eller ude afhængig af vejret. Der anvendes trådløse headsets. Husk varmt tøj og evt. et tæppe/pude.

OM KUNSTNEREN
Kristian Humaidan (KBH/Ærø) er lyddesigner, musikproducer og tekstforfatter. Han arbejder i krydsfeltet mellem lydkunst, musik og formidling, og hans projekter undersøger, hvordan lyd kan skabe nærvær, refleksion og fællesskab.

Kristian har en lang karriere som udøvende musiker bag sig, men har i en årrække udviklet lydformater til både kulturelle, pædagogiske og sundhedsfaglige sammenhænge. Han er medstifter af SoundWheel – en nordisk lydplatform, der forener musik og fordybelse i digitale og fysiske formater.

Se mere her