Bogense Vinter festival

Skulpturværkstedet – Kulturregion Fyn – Bogense Julefestival – Bogense Handelstandsforening

7 februar 2026
Bogense

Bogense Vinterfestival lørdag d. 7 februar 2026

Afholdes i Bogense By og på Bogense Gl. Havn.  Arrangementet er gratis og for alle aldersgrupper.

Det er et udendørs arrangement så tag varmt tøj på.

Kom og vær med når Bogense forvandles til et levende vinterunivers med arbejdende is og træskulptører, lysinstallationer, boder med spændende udstillere. Ice for Kids, hoppeborg , aktiviteter for hele familien, musik handel og hygge.

Kl. 11-16

8 kunstnere forvandler 6 isblokke og 2 træblokke til kunstværker, følg processen og oplev de smukke færdige værker.

Kig med når de forskellige kunstnere skaber is og træskulpturer, og vær med i konkurrencen om et gavekort kr. 1500 fra Bogense Handelsstandsforening.

First Camp, Vestre Engvej

Lisbeth Krag. Lisbethkrag.dk Uddannet på Det Fynske Kunstakademi.  Vores lokale billedhugger med speciale og hang til italiensk marmor. Hendes smukke værker afspejler at hun finder den rigdom af former og mønstre frem, som naturen tilbyder.

 

Gl. Havn        

Ali Suaylem. www. Aliarto.com Uddannet på Kunstakademiet i Bagdad. Han arbejder i mange materialer, dog mest i bronze, ofte med udgangspunkt i menneskekroppen. På sit livs kringlede veje, er fremstillingen af skulpturer blevet hans mentale anker og den røde tråd i livets omskiftelighed.

Østre Mole    

Lea Esther leaesther.dk arbejder som kunstner, hun er uddannet kunstkonservator og kunsthistoriker. Hun har værksted i Odense og laver udover billeder også vægmalerier. Hun arbejder 2 og 3 dimensionalt, og holder af det naturalistiske.

Manneken    

Allan Bo, skulpturvaerkstedet.dk, den lokale kunstner, har gennem mange år udover arbejdet med træ, også leget både med sne og isskulpturer. Han har vundet flere priser i Canada. Han arbejder med det naturalistiske udtryk

Middelfart Sparekasse        

Morten Møller isogsneskulptur.dk er nok den som sammen med Søren Cip har arbejdet mest med is og sne. Morten er uddannet lærer og billedhugger. Han er medlem af den internationale jury udi is og snekunst. Han har gennem årene vundet mange priser for is/sneskulpturer i Valloire.

EDC               

Søren Cip er maskemanden af alle. Ice-team.dk Han har arbejdet skulpturelt siden 1972. Han har skabt masker til utallige teatre, skuespillere og DATS. I Tivoli bruger Harlekin stadig hans lædermaske. Søren har gennem årene startet 38 symposier op, is, træ eller andet. Han har deltaget i rigtig mange symposier rundt i verden, og vundet en del. Søren er manden som står for vores is.

 

Kreston JC, – Vestre Engvej 3

Balder Mo er bosat på Sydfyn, og laver træskulpturer over hele landet under navnet Træskulptur.dk  Han arbejder ofte naturalistisk, men spænder gerne bredere. Han er bla meget glad for at skærer eventyrvæsener og vikingeornamentik.

 

Nordfyns Museum – Vestergade 16           

Daniel Sørensen www. vaerude.dk,  er vores  lokale naturvejleder og historiefortæller på Nordfyn. Daniel har stort talent for at forme naturalistisk i træ med sav. Daniel har værksted i Veflinge, og arbejder i stort som småt.

 

Se mere her