Kreativ oplevelses tur
Billedskoleunderviser og naturvejleder Camilla Mehl-Ludvigsen
24 Januar 2026
Assens
Kom med på en kreativ oplevelsestur gennem vinterlandskabet ved stranden
Beskrivelse: Kom med på en sanselig og kreativ oplevelsestur gennem vinterlandskabet på stranden ved Jordbassinerne i Assens, lørdag d. 24. januar fra kl 13-15.
Mødested: P. pladsen ved Jordbassinerne på Søndre Ringvej.
Vi går på jagt efter skjulte ”væsner” i landskabet — figurer i sten, mærkelige former og naturens egne små hemmeligheder. Mens vi går, samler vi naturmaterialer; sten, træ, visne frøstande, siv, osv og taler om, hvor dyrene gemmer sig om vinteren.
Vi slutter gåturen på shelterpladsen ved stranden, hvor finder jeg materialer frem og viser, hvordan man kan skabe sine egne små væsner og figurer af de ting vi har fundet. Vi kan også male med posca tusser og finde figurer i sjove sten. Aktiviteterne afhænger lidt af vejret, hvis der er sne, så bygger vi måske snefigurer i stedet!
Glæd dig til en tur fyldt med fantasi, natur, snak og kreativitet!
Turen er for både børn og voksne. Husk varmt tøj og godt fodtøj. Vi skal gå ca 2-3 km i alt. Medbring en pose til de materialer vi samler undervejs og evt. noget varmt at drikke.
Hvis du har spørgsmål til eventen, kan du kontakte Camilla Mehl-Ludvigsen på camilla@mehl-ludvigsen.dk
Gratis adgang